Huset i Hasserisgade, Aalborg - "Identitet"

Pressemeddelelse om fernisering på udstillingen ”IDENTITET” af Grethe Marian Maurseth søndag 11. september 2016 kl. 12-14 i Husets Galleri Aalborg.

I september kommer det nordiske udtryk med billeder af identitet i Grethe Marian Maurseths udstilling i galleriet. Uddannet på Århus Kunstakademi og med masser af udstillinger bag sig i Norge og Danmark, kan publikum se frem til mødet med en kunstners værker, der er stærke i farveudtryk og kredser om nærvær og intensitet i sin afsøgning af temaet IDENTITET.

Grethe Marian Maurseth har sine rødder i Norge og har i mange år boet og arbejdet i Aalborg. Grethe Maurseth er uddannet fra Aarhus Kunstakademi i 2006 og debuterede på kunstnernes sommerudstilling allerede i 2005, og er medlem af både Billedkunstnernes forbund, Kvindeligt Kunstnersamfiund og Prokk i Aarhus, har lavet værker på Det Grafiske Værksted i Hjørring, og har deltaget i flere censurerede udstillinger. Hun udstiller rundt i landsdelen og i Norge og har lige deltaget i et Landart projekt ”SONGS FROM THE WOODS” i Risskov ved Århus

 

Hendes billedunivers bevæger sig omkring levende identiteter, hvor farver, bygninger, ting eller naturen fremhæves med den stærkeste "livsingrediens" og malerierne fremstår med humor, alvor og et stænk af David Lynch filmstemning.

Kunsthistorisker og redaktør på Kunstavisen Tom Jørgensen skriver bl.a. om Grethe Maurseths værker: "Åbenheden, det fortællende indhold, de filmiske referencer, blikket for den skæve detalje og kontrasten mellem det øde storslåede landskab og de allestedsnærværende spor af den menneskelige civilisation er alt sammen noget, der præger såvel Grethe Mariann Maurseths malerier som hendes fotografier. Det viser en kunstner, som på en moderne og vedkommende måde tolker tilværelsens gådefulde aspekter og lunefuldheder."

Udstillingen hedder "Identitet" og i Husets Galleri glæder vi os til at præsentere værker af Grethe Marian Maurseth. Fernisering søndag 11. september 2016 kl. 12-14. Udstillingsperiode Søndag 11. september - onsdag 12. oktober 2016

Kirsten Kjær museum - KKS 100 år jubilæumsudstilling

Fernisering lørdag 4. Juni kl. 14.00

Hver kunstner viser ét værk, og alle med faste mål.

Besøg KKS - Kvindelige Kunstneres Samfund: www.kks-kunst.dk

Mit værk på udstillingen: Portræt, 30x30 cm

Skagen Odde Naturcenter og Museum

Kvindelige Kunstneres Samfund 100 års jubilæumsudstilling

Fernisering 1. Maj  kl. 14 - 16

Over 100 kvindelige kunstnere udstiller.

Udstillingen åbnes af billedkunstneren Marit Benthe Norheim.

Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) blev stiftet 1916 på et møde i Kvindelig Læseforenings lokaler i København.

Bag indkaldelsen til det stiftende møde stod malerne Marie Henriques og Helvig Kinch, som med underskrifter fra 25 anerkendte kvindelige kunstnere, blandt dem Anna Ancher og Anne Maria Carl Nielsen, opfordrede kvindelige kunstnere i hele landet til at organisere sig.

Der indtegnede sig stra