Publiceret: 27. november 2020
Maria Bøgh har taget mange af de gode fotos du ser her. Takker af hjertet.
Se mere på facebook.
Velkommen inden for i mit værksted, som jeg har pyntet op til jul. Du kan gå på minikunstudstilling og købe personlige julegaver.
Jeg har været i gemmerne og fyldt hele værkstedet op med malerier i alle tænkelige størrelser. Du finder også træsnit, fotogravure, signerede plakater og cyanotypi-tryk.
Priser fra 450 kr. op til 25.000 kr.
Du har mulighed for at pakke dine gaver ind i værkstedet.
CORONAFORBEHOLD
Det er åbent hus, og der er plads til 10 besøgende ad gangen. Vi holder selvfølgelig god afstand, spritter af og bærer maske indenfor.
Kom gerne uanmeldt i tidsrummet 15-18. Men vær opmærksom på, er der mange indenfor, kan lidt ventetid forekomme.
Vi har brug for hygge, specielt i denne tid, derfor har jeg valgt at holde jule åbent og samtidig tage alle forbehold, så julen ikke bliver for trist.
BOOK ET PRIVAT BESØG
Hvis I er en mindre gruppe og ønsker at komme på besøg, er I velkommen til at booke tid hos mig på tlf 22 95 22 27
HVEM ER JEG?
Jeg er lokal kunstner, norskfødt, men har boet i Danmark siden 1995. Jeg blev færdig på kunstakademiet i Aarhus i 2006 og har haft værkstedet i Dannebrogsgade siden 2007.
Stilen i mine værker er naturalistisk, inspireret af det lokale miljø, naturen omkring mig, og de norske fjelde, som jeg jævnligt besøger.
Min kunst er som en rejse fra by til land, over landegrænser, gennem byer og natur, en fortolkning af det, jeg i min hverdag passerer, et mix mellem mine norske rødder og danske hverdag.
BESØG I MIT VÆRKSTED , HVID JUL