Toppen
Følg med

SAK Kunstbygning, "Proces"

PROCES" - en udstilling med 14 kunstnere med værker indenfor maleri, grafik, tekstil, foto, mixmedia og installation, som viser processen med udgangspunkt i brugen af et Instant-kamera som inspiration og arbejdsredskab frem til det endelige værk.
Her et par af mine værker:
Koldnålsradering og maleri 100 x 100, eksempel på mine bidrag til udstillingen Proces i SAK Kunstbygning. I alt fem grafik, tre malerier 100 x 200, og fire malerier 70 x 70.
Skygger og de regler vi indordner os under
Grethe Mariann Maurseth
Denne serie værker er en undersøgelse af menneskets skygger og de regler og optegninger, som vi og samfundet har ”tegnet op”.
At rumme og integrere skyggerne frigiver livsenergi. Når vi rummer vores skjulte egenskaber og integrerer dem i os selv igen, får vi vores tabte livsenergi tilbage. Når vi igen lærer at bruge hele farvepaletten og naturligt bevæge os ud og ind af forskellige egenskaber, når de giver mening for os, så har vi flere muligheder for at leve og udtrykke os.
Det er vigtigt at acceptere at vi indeholder alt, ALLE følelser og egenskaber, både de gode og dårlige. Der er underbevidste og bevidste skygger. Når vi ikke hele tiden skal være ”den pæne pige” for eksempel, så kan vi være alt det andet også. Vilde, kreative, vrede, melankolske og handlekraftige – når det passer ind i vores liv. Det kan gøre det nemmere for os at nå vores drømme, både fordi vi tør tage de lyse skygger til os, men også fordi vi tør være alt det, som vi har lært at skamme os over.
At dykke ned i egen skygge kræver vilje til at se, og ikke mindst acceptere hele dig. Dette kan give både undring, skam og frustration.
ACCEPTEN af at dette er hele dig vil være gavnligt, befriende og give dig en større åbning til også at leve dit fulde potentiale
Et barn har evnen til at vise, hvem de er. Vrede, sorg, glæde, begejstring kan de naturligt vise af sig selv.
Mørke skygger giver gerne skam og giver dårligt selvværd. Det kan være noget du har lært i bardomen, og samfundets normer, hvad der forventes af dig.
"En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde."
Grethe Mariann Maurseth - grethe@maurseth.dk - 22 95 22 27 www.medlemsliste.bkf.dk, søg på Maurseth - www.maurseth.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram